Oprettelse af records i DNS-administrationen

For at oprette/ændre i DNS-zonen på dit domæne, skal du i dit kundecenter via https://controlpanel.scannet.dk logge på med dit kundenummer (SCxxxxxx) og tilhørende kode til den konto hvor domænet ligger.

Her er par hurtige links til forskellige dele af denne artikel.
- Opret ny record
- Slet record
- Ændring af record
eller Oprette en viderestilling.
Du kan også se hvordan du laver et subdomæne, eller nulstiller hele DNS-zonen


Nu vil du i dit kundecenter skulle trykke på dit produkt, som fx Webhotel eller DNS Hotel på selve domænenavnet.



Under selve produktet i menuen til venstre går du til punktet DNS-administration




Zoneoversigten viser oprettede pegninger på dit domæne og du kan her ændre i DNS på domænet på vores navneservere.

Navn er navnet på DNS recorden, eksempelvis www.webguide.nu, som gør at domænet peges korrekt videre til den ønskede destination. Som standard står www.ditdomæne.dk til at pege typisk på webserverens ip-adresse hvor domænet er tilknyttet.


Type
Der findes forskellige typer af DNS records. A, AAAA, TXT, CNAME, MX, NAPTR, SRV og NS. Disse vises i oversigten over typer, og kan naturligvis også vælges når du opretter en ny DNS record.

Du kan læse mere om de forskellige typer og se oversigt her: Oversigt over DNS typer

TTL
TTL står for Time To Live og bruges til at definere hvor tit recorden skal opdateres. Standard sættes disse til 3600.

Værdi/destination
Værdien i oversigten viser destinationen på DNS pegningen. Her kan der både stå ip-adresser, webadresser, og tekststrenge.


Herfra har du så forskellige muligheder



Opret ny record

Når du vil lave en ny record, skal du sikre dig at recorden (hostnavet) du ønsker at lave ikke allerede eksistere i oversigten fra tidligere ellers kan det ikke oprettes.

For at tilføje en ny record vælg knappen "Tilføj ny DNS record" i DNS administrationen.

Derefter i dropdown menuen Type, vælger du selv hvilken type record du ønsker at oprette. og når du har tastet de ønskede oplysninger så tryk på "Opret record"



Læs mere om de enkelte typer af DNS records her :

Når du har lavet den ønskede record, skal du huske at klikke på knappen ”Udgiv ændringer”.
Bemærk! Hvis du skal lave mere end 1 record, bør du vente med at udgive, til alle records er oprettet.


Slet record

Hvis du ønsker at fjerne en DNS record, skal du blot klikke på den røde knap til højre i Zone oversigten.


Ændring af record

Hvis du ønsker at ændre/redigere en DNS record, skal du klikke på rediger knappen til højre i zone oversigten. Når du har rettet den ønskede pegning, klikker du gem og derefter huske at udgive ændringer.



Oprette en viderestilling

Hvis du vil oprette en viderestilling kan du via topmenuen, klikke på ’Ny viderestilling’.

Som du kan se efter navnefeltet, er dit domæne allerede udfyldt. Start med at oprette en record hvor du undlader at udfylde navnefeltet, således dit domæne også kan viderestille hvis der måtte være besøg på domænet uden at skrive ”www.” foran dit domæne. , I typen fungere det således at eksempelvis: www.webguide.nu kan viderestilles til www.ditdomæne.dk

Typer:
HTTP 301 viderestilling – Permanent viderestilling, som er den mest anvendte viderestilling. Søgemaskiner så som Google, anbefaler 301.

HTTP 302 viderestilling – Ligner og opføre sig på samme måde som 301 viderestilling, den er dog ikke søgemaskine-venlig.

HTTP 307 viderestilling – Fungerer på præcis samme måde som 302 viderestillingen. Den er på samme måde ikke søgemaskine-venlig.

Framed viderestilling – En framed viderestilling, viser indholdet fra destinations URL adressen på domænet. Du kan ikke se viderestillingen blive foretaget. Uanset hvilke undersider der besøges på siden, vises det ikke i adressefeltet.


Opret Subdomæne


Et subdomæne er et domæne er et underdomæne til dit hoved domæne.
fx <subdomæne>.<hoveddomæne>.tld (shop.webguide.nu)
og her er et eks på hvordan det oprettes i vores DNS som en A record (ip pegning).




Nulstil (genskab standardopsætning)


Dette fungerer som en reset af dine DNS records. Klikker du på knappen, nulstilles alle records til standard opsætningen (fra vores side). Med andre ord udfylder vi felterne med de server-informationer din løsning blev oprettet med.